Nicklas Bendtner har fået karrieren på ret køl efter sit skifte til Rosenborg, hvor han også er kommet tilbage i varmen på det danske landshold.
Men efter det mislykkede ophold i Nottingham Forest var angriberen tæt på at lægge støvlerne på hylden.
- Jeg barslede med at stoppe karrieren efter tiden i Nottingham Forest. Det var noget jeg tænkte på. Men min agent, mine venner og familie ledte mig tilbage på sporet og væk fra tankerne om at droppe fodbolden, siger Bendtner til Ekstra Bladet.
- De sagde Rosenborg kunne bringe min fodboldglæde tilbage. I dag kan jeg se, at det var et rigtig fornuftigt valg, de gav mig.
Bendtner topper Eliteseriens topscorerliste med 18 mål i sin debutsæson for Rosenborg.


Rosenborg
VM
Danmark






























