Rosenborg -Bendtner er startet godt i Rosenborg
2017-03-24 10:21:57
Foto: Rosenborg

Bendtner er startet godt i Rosenborg

Nicklas Bendtner har allerede inden sæsonstart vakt stor begejstring hos sit nye norske hold både på og uden for banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicklas Bendter var igen i søgelyset, da hans tidligere klub Wolfsburg efterlyste ham i forbindelse med en sag om indregistrering af to biler. Det er dog ikke en sag, der har påvirket den danske angribers første periode i Rosenborg, og nordmændene er også begejstret for deres nye holdkammerat.

- Han er en omgængelig og humoristisk fyr. Han har taget både vejret og området til sig på en glimrende måde. Han har jo fået den trondheimske vinter lige i hovedet. Det var heller ikke godt vejr, da han spillede kamp mod Ranheim i fredags, siger Rosenborgs spillerkoordinater Harald Pedersen til VG.

Det er ikke kun uden for banen, at Bendtner har imponeret nordmændene. Rosenborgs midtbanespiller Pål André Helland mener, at Bendtner hurtigt er blevet en del af holdet.

- Han er gledet lige ind i truppen. Det er den fantastisk type, der byder ind og er let at integrere på holdet. Som fodboldspiller er han et fysisk monster. Jeg tror, han bliver svær dække op ved bagerste stolpe, siger Helland  

Den danske angriber skal sammen med Rosenborg-mandskabet spille deres første kamp mod Odd Ballklubb den 1. april.

Annonce
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce