Eliteserien -Bendtner er usikker på Rosenborg-fremtiden
2019-04-05 15:05:27
Foto: Getty Images

Bendtner er usikker på Rosenborg-fremtiden

Nicklas Bendtners kontrakt med Rosenborg udløber til nytår, og han ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske, siger han til TV2 Norge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danske Nicklas Bendtner er i tvivl om, hvor han skal spille fodbold efter nytår.

Her udløber angriberens kontrakt med Rosenborg, og det er uvist, om kontrakten bliver forlænget, eller om han skal prøve noget nyt.

Bendtner er da også selv i tvivl, siger han til TV2 Norge.

- Jeg trives godt i Trondheim og er glad for at være her. Men lige nu ved jeg ikke, hvad der sker efter sæsonen, siger Nicklas Bendtner til mediet.

Danskeren bliver spurgt, om han har lyst til at fortsætte i Rosenborg, og hertil svarer han:

- Som sagt ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg er glad her. Det har jeg altid sagt. Men jeg kan ikke svare på, hvad der kommer til at ske.

31-årige Nicklas Bendtner har spillet i den norske mesterklub siden marts 2017.

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce