Nicklas Bendtner spillede en flot sæson i 2017 for Rosenborg, hvor han blev topscorer i Eliteserien og dermed var medvirkende til, at holdet vandt det norske mesterskab.
I januars transfervindue blev der meldt om interesse fra Bendtner fra blandt andet Bordeaux, mens de seneste dage har handlet om interesse fra Kina.
Bendtner, som scorede to flotte mål i onsdagens træningskamp mod Dinamo Brest, understreger, at han bliver i Rosenborg i foråret.
- 100 procent. Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil blive i Rosenborg i denne sæson, og det har ikke ændret sig, siger Bendtner til norske VG.
- Der har været mange spekulationer. Jeg har snakket med mange, men det har ikke været interessant for mit vedkommende.
- Mit mål er at være her de næste tre måneder – som minimum frem til VM. Jeg vil gøre det godt under VM, og så må vi se, hvad der sker derefter.
30-årige Bendtner har kontrakt med Rosenborg til udgangen af 2019.


Rosenborg
Norge Eliteserien
Træningskampe




























