


Nicklas Bendtner var lørdag aften med for Rosenborg, da de vandt deres tredje kamp ud af tre mulige i Eliteserien. Rosenborg kom hurtigt foran med to, men så kom Molde med i kampen igen.
- Vi kommer godt fra start og lægger et godt pres, hvilket også resulterer i to mål. Umiddelbart efter får vi to store chancer, hvor vi virkelig kan sætte os på det og næsten afgøre det, siger Nicklas Bendtner til vg.no.
Bendtner var selv uheldig med at lave selvmål, da et forsøg på stolpen hoppede ud og ramte ham inden bolden gik i nettet, og det griner danskeren lidt af.
- Så scorer de på et skide godt mål. Et rigtig godt mål, siger Bendtner med et smil til vg.no.
- Overall synes jeg det var fuldt fortjent, at vi vandt.
Nicklas Bendtner står indtil videre noteret for to scoringer i tre kampe for Rosenborg i Eliteserien.


Rosenborg
Molde
Norge Eliteserien































