Eliteserien -Bendtner har igen fået fri - på ubestemt tid
2019-07-11 12:23:45
Foto: Getty Images

Bendtner har igen fået fri - på ubestemt tid

Rosenborg meddeler, at Nicklas Bendtner har fået fri, og angriberen er taget på ferie midt i sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicklas Bendtner kommer ikke nødvendigvis tilbage på træningsbanen i Rosenborg.

Den danske angriber fik for et par måneder siden at vide, at han ikke indgik i fremtidsplanerne i klubben, og nu har Bendtner fået fri på ubestemt tid.

- Han har fået fri, siger sportschef Stig Inge Bjørnebye kortfattet til Adressa.no.

Bjørnebye vil ikke oplyse, hvor længe Bendtner har fået fri, eller om han overhovedet kommer tilbage i klubben.

Ekstra Bladet skrev onsdag, at der ikke var nogle klubber, der viste interesse for Bendtner, som har kontrakt med Rosenborg året ud.

Bendtner har på det seneste været en tur i København samt på ferie i Italien, viser hans seneste aktivitet på Instagram. Han trænede senest med for to uger siden.

Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce