

Rosenborg var torsdag aften i Makedonien for at sikre det videre avancement i Europa League mod Shkendija. Første kamp endte 3-1 til Rosenborg.
De makedonske værter vidste, hvad de skulle, og fik lagt et solidt pres på deres norske gæster. Efter 20 minutter blev værterne tilkendt et straffespark, som Besart Ibraimi skulle tage sig af.
Han sparkede tæt ved stolpen, men Andre Hansen mellem stængerne i Rosenborg-målet kom ned til bolden og reddede.
En halv time senere fik Shkendija muligheden fra pletten igen. Denne gang tog Izair Emini, men igen lykkedes det Andre Hansen at redde sparket.
Tyve minutter senere slog Rosenborg til, da Even Hovland sparkede bolden i mål fra en position uden for feltet.
Undervejs måtte Nicklas Bendtner lade sig udskifte, med det som, ifølge Rosenborgs Twitter-konto, ligner en lårskade.
Med fem minutter igen lukkede den tidligere OB-forsvarer Tore Reginiussen kampen til 2-0, og dermed er Rosenborg videre 5-1 samlet over Shkendija.


KF Shkendija
Rosenborg






























