Nicklas Bendtner indleder torsdag afsoningen af sin voldsdom, og det kommer til at ske med fodlænke i København har Rosenborgs daglige leder, Tove Moe Dyrhaug, oplyst til Ritzau.
Dermed misser Bendtner de træninger, der kommer til at være i Rosenborg i de kommende 50 dage - så længe er Bendtner nemlig bundet til København.
- Der er lagt et konkret træningsprogram for ham i afsoningsperioden, som er udarbejdet af klubben og Nicklas i fællesskab, siger Tove Moe Dyrhaug ifølge sn.dk til norske Adresseavisen.
- Han kommer til at træne alene og vil blive fulgt af vores sportslige stab. Han vil få mulighed for at træne hver dag, siger Tove Moe Dyrhaug.
Rosenborg indleder sæsonen i Eliteserien den 31. marts. Bendtners afsnoning varer frem til 22. februar.


Rosenborg
Norge Eliteserien































