Nicklas Bendtner blev dobbelt målscorer, da han og Rosenborg i går aftes spillede sig videre i Champions League-kvalifikationen efter en 3-1-sejr over danskerklubben Valur.
Opgøret fik en dramatisk afslutning, da Rosenborg blev tildelt et straffespark sent i kampen - noget Nicklas Bendtner skulle tage sig af.
- Jeg vidste, hvad der var på spil og som hvilket som helst andet straffespark, gjaldt det bare om at holde fokus.
- Det lykkedes fint, også selvom jeg egentlig ændrede mit spark i sidste øjeblik. De prøvede at få mig ud af forfatning lige inden jeg skulle sparke, men heldigvis fik de ikke held ved det, siger Nicklas Bendtner til Rosenborgs hjemmeside.
Rosenborg møder nu Celtic i næste runde af Champions League-kvalifikationen.


Rosenborg
Champions League





























