Eliteserien -Bendtner-rival ude resten af sæsonen
2017-09-07 11:12:26
Foto: Getty Images

Bendtner-rival ude resten af sæsonen

Nicklas Bendtner kan se frem til masser af spilletid i de kommende Rosenborg-kampe, da angrebsrivalen Matthias Vilhjalmsson meldes færdig for sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicklas Bendtner ser ud til at skulle bære målscoringslæsset i de resterende 10 runder af sæsonen i Norge, da Rosenborg netop har meddelt at deres islandske angriber Matthias Vilhjalmsson er færdig for sæsonen grundet en knæskade.

- Vi kan bekræfte, at han (Matthias Vilhjalmsson, red.) er færdig for resten af sæsonen med en knæskade, udtaler folk fra Rosenborg til VG.

Og det bekræfter angriberen også selv på sin Instragram-profil efter en træningskamp mod Strindheim i løbet af ugen.

- Det er så typisk. Midt i karrierens bedste sæson, er jeg nu ude resten af sæsonen med en knæskade, skriver han.

Den 30-årige islænding står noteret for 15 mål i 30 optrædender i alle turneringer for Rosenborg i indeværende sæson.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce