


Eliteseriens tophold Rosenborg skulle søndag i aktion på udebane mod formstærke Lillestrøm, og gæsterne havde både Nicklas Bendtner og Mike Jensen med fra start, mens Jacob Rasmussen sad hele kampen på bænken.
Bendtner har været i forrygende målform på det seneste, og den danske angriber fortsatte de flotte takter søndag.
Efter 22 minutter havnede et hjørnespark hos Bendtner i den bagerste del af feltet. Den danske angriber fik bolden under kontrol og fik med lidt hjælp fra en Lillestrøm-spiller sendt bolden i mål ved den forrest stolpe.
Andre Helland fordbolde gæsternes føring med et fantastisk langskud efter 35 minutter, og der var reelt aldrig tvivl om udfaldet i kampen, hvor Rosenborg kampen igennem var i kontrol.
Nicklas Bendtner var dog ikke færdig, og i det 73. minut lukkede han endegyldigt kampen med en scoring fra straffesparkspletten. Det var danskerens 14. ligascoring i denne sæson.
Andetsteds spillede Mikkel Kirkeskov hele kampen, da Aalesund på hjemmebane tabte med 1-0 til Sogndal, mens Tonny Brochmanns Stabæk tabte 1-0 ude mod Kristianssund med den danske offensivspiller på banen i hele kampen.


Rosenborg
Lillestrøm
Norge Eliteserien






























