Eliteserien -Bendtner skal til røntgen med knæet fredag
2018-05-16 22:30:53
Foto: Getty Images / Lars Rønbøg

Bendtner skal til røntgen med knæet fredag

Nicklas Bendtner skal have røntgenfotograferet sit knæ fredag, men angriberen tror ikke der er noget galt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Onsdag aften kom Nicklas Bendtner på tavlen for Rosenborg, da de besejrede Lilleström med 3-0 i Eliteserien.

Den danske landsholdsangriber måtte senere lade sig udskifte, da knæet drillede efter et sammenstød. Bendtner skal nu røntgenfotograferes fredag, skriver VG ifølge Adresseavisen.

Bendtner er dog fortrøstningsfuld og lod sig udskifte for ikke at tage chancer forud for VM.

- Jeg havde bestemt mig for at hvis vi kom på 2-0, ville jeg gå ud. Med VM som kommer, ville jeg ikke tage nogle chancer. Knæet er lidt stift og det blev stivere som kampen skred frem, men jeg tror det går fint, siger Bendtner til VG.

Sammenstødet skete efter 20 minutter. Bendtner fik behandling på banen og spillede herefter videre. Han blev skiftet ud efter 71 minutter.

Annonce
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce