Træningskampe -Bendtner starter inde i træningskamp
2019-03-10 13:14:34
Foto: Getty Images

Bendtner starter inde i træningskamp

Nicklas Bendtner starter inde for første gang i 99 dage, når Rosenborg søndag spiller træningskamp mod Brann.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicklas Bendtner har ikke været i kamp for Rosenborg i 99 dage, men starter inde i en træningskamp, når Rosenborg søndag møder Brann på holdets træningslejr i Spanien,

Angriberen har trænet med holdet de seneste uger og føler sig i ganske god form, og han glæder sig til at komme i kamp igen.

- Jeg glæder mig først og fremmest utroligt meget til at spille igen. Det er efterhånden nogle dage siden, jeg har været i kamp, siger Bendtner til Rosenborgs hjemmeside og forklarer om sin fysiske tilstand:

- Det føles godt. Jeg havde en lille træthedsskade, som ikke var slem, men jeg føler mig godt rustet til at spille min første kamp og håber, jeg kan være med så længe som muligt.

- Jeg skal give, hvad jeg har i banken og arbejde på med resten af holdet og prøve at få de ting, vi har trænet på til at lykkes.

- Vi har trænet godt hernede, så vi glæder os til at få afprøvet de ting, vi har trænet på i kampen, så det bliver godt at se, hvordan vi har rykket os.

Rosenborg spiller første turneringskamp i den nye sæson den 31. marts.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce