Rosenborg hentede i januar Christian Gytkjær til klubben fra Haugesund, og Gytkjær har haft en overbevisende første sæson i klubben, hvor han med en enkelt runde tilbage af Tippeligaen med 19 mål har scoret syv mere end nummer to på topscorerlisten.
Rosenborgs sportsdirektør er på ingen måde overrasket over, at Gytkjær har haft så flot en sæson.
- Nej, jeg er slet ikke overrasket. Vi vidste, hvad vi ville have, og vi søgte en spiller, som vi vidste, kunne lave mål - vi kendte alt til hans potentiale. Han var den angriber, vi ville have, og han var den angriber, vi fik, så det var godt for os og for ham, siger Bjørnebye til bold.dk.
Stig Inge Bjørnebye erkender, at Gytkjærs flotte sæson automatisk betyder, at der kommer bud efter ham udefra.
- Som udgangspunkt er det sådan, at når Rosenborg gør det godt, og en angriber gør det så godt, som Christian har gjort det, så vil der altid være interesse i spilleren.
- Vi føler, at når man har ham på sit hold, har man en garanti for en angriber, som scorer mindst 20 mål i Tippeligaen, så selvfølgelig vil vi holde på ham. Han er en attraktiv spiller for os, men vi ved, der nok kommer bud efter ham udefra, siger Bjørnebye til bold.dk.
26-årige Gytkjær har spillet 37 kampe for Rosenborg i denne sæson og scoret 23 mål.
mikkel@bold.dk


Rosenborg
Norge Eliteserien






























