


Tonny Brochmann har scoret flere flotte mål for sin nye klub Stabæk i den nye Eliteserien-sæson, og den danske midtbanespiller var igen på pletten tirsdag aften.
Efter 35 minutter snød danskeren således tre modspillere, inden han flot sparkede bolden op i hjørnet til 1-0 i udekampen mod Strømsgodset. Brochmanns femte træffer i sæsonens ni kampe.
Bassel Jradi startede inde og var med i meget for værterne, der fik udlignet til 1-1 inden pausen, men gæsterne snuppede sejr ti minutter før tid, da Brochmann fandt ligatopscorer Ohi Omoijuanfo, der med sit ottende sæsonmål sikrede fuld gevinst.
Stabæk er med sejr nummer fem i tabellen.
Førerhold er fortsat Rosenborg, selvom de skuffede stort i dagens hjemmekampe mod Tromsø, der drog hjem med en 2-1-sejr efter et livligt og lige opgør med Nicklas Bendtner og Jakob Rasmussen i startopstillingen.
Mike Jensen kom ind fra bænken, da Rosenborg ved 1-1 satsede offensivt, men det blev altså straffet og resulterede i mestrenes første nederlag i denne sæson.


Strømsgodset
Rosenborg
Tromsø
Stabæk
Norge Eliteserien
































