Craig Gordon og Nicklas Bendtner har en fælles fortid i engelske Sunderland, og den skotske keeper har da også udset danskeren som Rosenborgs farligste våben forud for aftenens opgør.
- De har Nicklas Bendtner, som jeg spillede sammen med i Sunderland, oppe i front, så de har helt klart kvalitet i deres trup.
- Han er en dygtig spiller. Efter at have trænet og spillet sammen med ham, ved jeg, at han er en klasseangriber, når han rammer sit topniveau. Hvis vi ikke får styr på ham, vil han skabe problemer for os, siger Craig Gordon på Celtics hjemmeside.
Celtic og Rosenborg mødes i aften i Glasgow, mens der er returopgør på Lerkendal Stadion næste onsdag.


Celtic
Rosenborg
Champions League
Premiership






























