Eliteserien -Dansker-mål blev afgørende i norsk topkamp
2018-10-28 21:55:44
Foto: Rosenborg

Dansker-mål blev afgørende i norsk topkamp

Der var dansk islæt over det mål, som sikrede Rosenborg en 2-1-sejr i aftenens topkamp i Eliteserien. Mike Jensen scorede, og Nicklas Bendtner lagde op.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 27. runde

FT

BRA

1 - 2

RBK

14'
01
Samuel Adegbenro
Mål
16'
02
Mike Jensen
Mål
48'
12
Deyver Vega
Mål

Brann tog søndag aften imod Rosenborg i en kamp, der i grove træk kunne blive afgørende i norske Eliteserien.

Med en Rosenborg-sejr ville Nicklas Bendtner og Co. nemlig rykke fem point foran Brann med blot tre kampe igen af sæsonen.

Og sådan skulle det ende, lignede det fra kampens begyndelse. 

Nicklas Bendtner havde efter 13 minutter en stor chance efter en retur, men Brann-målmanden Markus Pettersen klarede flot.

Lige efter var den dog helt gal for Brann, da Samuel Adegbenro udnyttede noget uro i feltet efter et hjørnespark til at bringe Rosenborg på 1-0.

To minutter senere fandt en vågen Bendtner med en dyb aflevering sin landsmand Mike Jensen, der sendte bolden gennem benene på Pettersen til 2-0.

Efter scoringerne kom Brann bedre med, men nåede ikke at reducere inden pause.

Værterne skulle dog kun bruge tre minutter af anden halvleg på at gøre det. 

Pause-indskiftede Deyver Vega kom først på en returbold og bragte spændingen tilbage i opgøret med sit mål til 2-1.

Brann fortsatte med at være oven på og pressede Rosenborg for udligningen.

Mod slutningen sendte Brann et bombardement af lange bolde mod Rosenborg, og det gav en stor chance til Peter Larsen, men hans forsøg blev afværget.

Dermed er Rosenborg førerhold i Eliteserien med fem point ned til Brann. Der resterer tre kampe af denne sæson.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 27. runde

FT

BRA

1 - 2

RBK

14'
01
Samuel Adegbenro
Mål
16'
02
Mike Jensen
Mål
48'
12
Deyver Vega
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce