Eliteserien -Glad Nicklas Bendtner har afvist bejlere
2019-03-06 11:52:49
Foto: Rosenborg

Glad Nicklas Bendtner har afvist bejlere

Nicklas Bendtner er glad for at være i Rosenborg og afslører over for eurosport.no, at han har afvist flere bejlere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter at have afsonet sin voldsdom i Danmark er 31-årige Nicklas Bendtner i gang med sin tredje sæson i Rosenborg.

Han erkender i et interview med norske Eurosport, at han ikke havde regnet med, at han skulle blive så lang tid, men understreger også, at han er glad for Rosenborg.

- Som man ved går tingene i fodbold og livet generelt ikke altid, som man har planlagt. Så må man tilpasse sig situationen, og det er gået fint. Jeg har det stadig godt her i Rosenborg, og jeg har aldrig haft travlt med at forlade klubben.

- Jeg har haft gode tilbud i andre klubber, som jeg ikke har sagt ja til. Det siger lidt om, at jeg har det godt her, og nogle gange skal man være glad for det, man har. Det er et gammel ordsprog, der siger, at det er bedre med en fugl i hånden end ti på taget.

Bendtner har scoret henholdsvis 19 og fem ligamål for Rosenborg i sine to sæsoner i klubben.

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce