Da Åge Hareide tirsdag udtog sit landshold frem mod træningskampen mod Tyskland og VM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan, var det igen uden Nicklas Bendtner.
Landstræneren forklarer, at han tror på, at Bendtner kan blive aktuelt for landsholdet igen til efteråret, når han er kommet endnu mere op i omdrejninger for Rosenborg.
- Han har gjort det godt for Rosenborg, som er meget godt tilfredse med ham. Jeg så ham spille i lørdags, hvor han lavede en ny kasse, siger Hareide.
- Men han har kun spillet ti kampe i den norske liga, og med hans lange fravær fra at spille, skal han bruge mere tid. Jeg tror ikke, vi får ham i fulde omdrejninger, før han spiller internationale kampe for Rosenborg.
- Der får vi også en bedre pegepind i forhold til modstanden, siger Hareide.
Nicklas Bendtner har i 10 kampe i Tippeligaen scoret fire gange for Rosenborg.
jesper@bold.dk / mikkel@bold.dk


Rosenborg
Norge Eliteserien
VM
Venskabskampe
Danmark






























