Nicklas Bendtner får fast spilletid i Rosenborg, og angriberen har indtil videre scoret fire mål i 10 kampe for sin norske klub.
Landstræner Åge Hareide ser gerne Bendtner tilbage i de røde-hvide farver og håber, at angriberen kan gøre sig gældende til efteråret.
- Nicklas Bendtner er en af landsholdets topscorere i nyere tid. Han har en særlig evne til at være på de rigtige steder, han har været med konsekvens i sine afslutninger. Ham kan vi helt sikkert godt bruge på landsholdet, siger Hareide til TV2 Sport, og landstræneren har stor tiltro til Bendtners evner:
- Ja, jeg tror på ham. Han kan noget særligt. Jeg håber, han kan være i sin bedste form til efterårets fire eller seks kampe. Måske bare som indskifter. Men så har vi igen mere styrke til angrebet.
29-årige Nicklas Bendtner har spillet 73 landskampe og scoret 29 mål.


Rosenborg
Norge Eliteserien
VM
Venskabskampe
Danmark






























