Eliteserien -Ingebrigtsen: Brann-kamp var dyr for Bendtner
2020-04-12 13:55:16
Foto: Getty Images

Ingebrigtsen: Brann-kamp var dyr for Bendtner

En mindre skade kostede i 2018 Nicklas Bendtner en plads i VM-truppen og et skifte til en større klub, mener Rosenborgs tidligere cheftræner Kåre Ingebrigtsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicklas Bendtner havde en glimrende første sæson i Rosenborg i 2017, og 2018 åbnede også ganske fint for den danske angriber.

Og planen var, at Bendtner skulle med i den danske VM-trup og sælges i sommeren 2018.

- Det var det store mål for os alle. Hele casen var, at vi skulle tage Bendtner til Trondheim og genopbygge ham, så der var mulighed for, at han kom med i VM-truppen.

- Det var det, Stig-Inge (sportschef Bjørnebye, red.) og Nicklas snakkede om, siger den tidligere Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen til  eurosport.no.

Ifølge Ingebrigtsen blev en ligakamp mod Brann i maj starten på nedturen for Bendtner i Rosenborg.

- Han scorede mod Brann, men målet blev fejlagtigt annulleret for offside, og han blev tilmed lyskeskadet, ellers tror jeg, at han var blevet solgt. Og så havde det været et fantastisk eventyr.

- Så havde nedturen ikke været så stor for Rosenborg og ikke mindst Nicklas. Det var vanskeligt og tungt, siger Ingebrigtsen.

Bendtner scorede i alt 35 mål i 86 kampe for Rosenborg.

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce