Eliteserien -Lykkelig Bendtner håber på ny sæson i RBK
2018-11-12 07:18:04
Foto: Getty Images

Lykkelig Bendtner håber på ny sæson i RBK

Nicklas Bendtner håber, at han igen i næste sæson spiller fodbold i Rosenborg. Søndag var han lykkelig over et nyt norsk mesterskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 29. runde

FT

STA

0 - 1

RBK

28'
01
Samuel Adegbenro
Mål

Rosenborg snuppede søndag aften det norske mesterskab, da klubben på udebane slog Start med 1-0, og det vækkede store følelser hos Nicklas Bendtner.

- Det er en fantastisk følelse. Jeg synes, det er virkelig fortjent. Vi har arbejdet virkelig hårdt for det, og vi har vundet mod de andre tophold. Vi har bevist, vi er det bedste hold, og at guldet hører til i Trondheim, siger han til VG.

Nicklas Bendtner har som bekendt haft travlt med en retssag på det seneste, og det er blot en af de ting, der har forstyrret i Rosenborg i den nu næsten afsluttede sæson.

Og Bendtner er stolt af, at han og holdkammeraterne har kunnet abstrahere fra de forstyrrende elementer.

- Det viser, hvad Rosenborg står for. Da jeg skrev under med klubben, blev der talt om sammenhold og klubfølelse, og at man tager sig af hinanden. Det har vi gjort hele sæsonen. 

- Vi har haft mange skader, og vi har haft mange ting uden for banen - men det har ikke slået os ud af kurs. Vi har stået sammen, så jeg synes, at det, vi har vist i år, har været stort, siger Bendtner.

Den danske angriber blev i førnævnte retssag dømt til 50 dages fængsel, men har anket dommen. Man kan ikke spille fodbold, når man sidder i fængsel, men Bendtner håber, at han får mulighed for at tage en ny tørn i det norske.

- Rosenborg har en speciel plads i mit hjerte, og jeg regner med, jeg er her i næste sæson, siger han.

Angriberens kontrakt udløber ved udgangen af 2019.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 29. runde

FT

STA

0 - 1

RBK

28'
01
Samuel Adegbenro
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce