Rosenborgs akademichef Rini Coolen overtog jobbet som klubbens førsteholdstræner, da Kåre Ingebrigtsen for nogle uger siden fik sparket.
Siden da har Rosenborg kun tabt én kamp - og det var den første mod Celtic. Derefter er det blevet til seks sejre og to uafgjorte kampe.
Nu er Rini Coolen på listen over emner, som bliver diskuteret i bestyrelseslokalet, og hovedpersonen selv vil elske at få jobbet.
- Ja, selvfølgelig. Det er et topjob, og jeg nyder hvert sekund i øjeblikket. Det er fantastisk, hvis jeg kan fortsætte. Men hvis det ikke sker, så accepterer jeg rollen og vender tilbage til rollen som akademichef, siger Rini Coolen ifølge VG.
Hollandske Rini Coolen har en fortid som træner i hjemlandet, mens det også er blevet til en afstikker i australsk fodbold hos Adelaide United.


Rosenborg
Norge Eliteserien




























