Eliteserien -Mike J: Højt bundniveau er vejen til VM
2018-01-07 09:58:22
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Mike J: Højt bundniveau er vejen til VM

Rosenborg-kaptajn Mike Jensen mener, at vejen til VM-truppen for hans vedkommende handler om at præstere stabilt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mike Jensen har været nogenlunde fast mand i Åge Hareides landsholdstrup, men spilletiden har været begrænset, så Rosenborg-kaptajn sidder formentligt på et af de yderligere mandater i forhold til VM-truppen.

Jensen er taget med ligalandsholdets til Abu Dhabi for at imponere Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson.

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at jeg skal gå ind og lave vildt mange mål, for jeg har på fornemmelsen, at det ikke er mit topniveau, men mit bundniveau, der gør, at jeg har været med på landsholdet, siger Jensen til BT og tilføjer:

- For uanset om jeg har scoret to mål i den norske liga, er der altid en anden, der har gjort det i Tyskland eller en anden meget større liga. Så det handler mere om at være stabil – og at trænerne ved, hvad de får.

29-årige Jensen fik fem minutter som indskifter i 4-0-sejren over Polen i VM-kvalen, og derudover har han under Hareide fået spilletid i testkampe mod Bosnien og Tjekkiet.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce