Eliteserien -Mike Jensen har ingen planer om et skifte
2018-11-30 07:04:02
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Mike Jensen har ingen planer om et skifte

Rosenborgs Mike Jensen stortrives fortsat i den norske mesterklub og gør sig ingen tanker om at forlade den foreløbigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mike Jensen forlod i 2013 Brøndby og skiftede i stedet til den norske storklub Rosenborg, hvor han har været med til at vinde fire norske mesterskaber.

I denne sæson haltede Rosenborg undervejs i sæsonen efter i Eliteserien, men sikrede alligevel mesterskabet til sidst efter et stærkt efterår.

Jensen, som er anfører i klubben, har ingen intentioner om at skulle prøve noget andet, da han stadig ser en spændende fremtid i klubben

- Jeg er stadig rigeligt motiveret i Rosenborg og kommer ikke til at skifte klub i januar. Vi kan stadig blive langt bedre som hold, og det motiverer mig at være en del af det, siger Jensen til bold.dk.

- Jeg ser rigtig mange muligheder for at udvikle mig sammen med holdet, og jeg har ingen ambitioner om at skulle spille i en anden liga og for et andet hold.

- Jeg har dedikeret mig til klubben og til holdet med en lang kontrakt, og jeg er motiveret af at være med til at rykke holdet og klubben i den rigtige retning.

Mens Rosenborg har haft succes i Eliteserien, er klar til pokalfinalen og er i gruppespillet i Europa League, har spillet ikke været helt prangende undervejs.

At være med til at rykke holdet og spillet op på næste niveau er tiltalende for midtbanespilleren, som håber på også at være tæt på landsholdet i 2019.

- Spillet i Rosenborg har haltet i denne sæson - især offensivt, og der spiller jeg jo en stor rolle. Jeg skal både være bindeled og chanceskaber, og når spillet ikke fungerer, kan jeg heller ikke stå at sige, at jeg har spillet helt vildt godt, og jeg har været bedre i andre sæsoner.

- Men det ændrer ikke på, at sæsonen igen har været en stor succes for mig. Jeg har været med til at vinde mesterskabet, kan stadig vinde the double, har spillet i et gruppespil i Europa og har været med omkring landsholdet, hvor jeg blev siet fra til VM-truppen til allersidst.

- Det var skuffende ikke at komme med til VM, men bare det at være med på landsholdet, giver noget specielt. Selv om man ikke spiller så meget, så føler man sig virkelig som en del af landsholdet, bare man er med i truppen, og det har været en fed følelse at være med, og det har jeg været stolt af.

- Jeg har store ambitioner for mig selv på de hold, jeg spiller på. Jeg vil være endnu bedre for Rosenborg og vil have flere minutter for landsholdet, så jeg har intet problem med at motivere mig i klubben, siger Jensen.

Mike Jensens kontrakt med Rosenborg løber til udgangen af 2021.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce