Det er efterhånden mere end to måneder siden, at Rosenborg meldte Nicklas Bendtner færdig i klubben og på vej videre denne sommer.
Siden har Bendtner også haft fri og slet ikke været med til træning hele juli måned.
Den 31-årige dansker har stadig fri og kigger lige nu på sine muligheder, fastslår sportschef Stig Inge Bjørnebye.
- Det er helt afklaret, at han orienterer sig mod en ny klub. Han har fået lidt fri nu til at udforske sine muligheder.
- Det er afklaret internt, mellem os og Nicklas. Vi arbejdet godt sammen for at finde den bedste mulige løsning, siger Bjørnebye til adressa.no og melder om aktivitet omkring angriberen:
- Vi har fået ganske mange henvendelser på Nicklas i alle transfervinduer. Inklusiv dette.
Bendtner spillede senest fodbold den 28. april, da han fik 90 minutter i et 0-3-nederlag til Molde.


Rosenborg
Norge Eliteserien


































