Eliteserien -RBK-træner: Bendtner var bare en vild idé
2017-03-07 00:00:50
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

RBK-træner: Bendtner var bare en vild idé

Cheftræner Kåre Ingebrigtsen fortæller, at der til at begynde med var meget lidt tro på, at Nicklas Bendtner kunne lokkes til Rosenborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rosenborg præsenterede mandag aften højst overraskende Nicklas Bendtner som ny angriber i klubben på en tre-årig kontrakt.

Skiftet kommer som en bombe for de fleste, og Rosenborg-ledelsen havde da heller ikke de store forhåbninger, da de første gang henvendte sig til danskerens repræsentanter.

- Det startede som en ren spøg. Det var bare en vild idé, et navn som blev slynget ud. Vi talte om det og lagde det væk igen. Men efter en times tid blev vi enige om i hvert fald at give det chancen. Vi kunne ikke få andet end et nej, siger  træner Kåre Ingebrigtsen til VG.

Det var ikke svært at sælge idéen om et skifte fra Nottingham Forest til Rosenborg til 29-årige Bendtner.

- Jeg fortalte ham, at Rosenborg plejer at score 70-80 mål på en sæson. Vores spids får tilpas mange chancer, og de angribere som scorer mål for os, de plejer at forsvinde igen. I slutningen af processen her var det Bendtner selv, som pressede på for at få det til at blive til noget, siger Rosenborg-træneren.

Bendtner skal i Rosenborg afløse Christian Gytkjær, som nordmændene tidligere på året solgte til 1860 München.

Annonce
Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce