Mike Jensen har i de senere år gjort sig selv til en stor profil i Rosenborg, hvor han også er anfører. Og hvis det stod til hans træner, Kåre Ingebrigtsen, burde den tidligere Brøndby-spiller være på landshodet.
- Han har været god nok længe. Men det er vanskeligere at udtage det danske landshold, end det er at udtage det norske. Der er mange spillere i store klubber, siger Kåre Ingebrigtsen ifølge norske Dagbladet.
- Mike har været fantastisk god for Rosenborg. Han har også været i landsholdstruppen, og det viser bare, hvor god han er, siger Kåre Ingebrigtsen.
Rosenborg-træneren svarer mere tvetydigt på, hvorvidt Bendtner er god nok.
- Det er skummelt at begive sig ud i. Jeg tror, Åge Hareide har et meget godt overblik. Danmark har nogle gode angribere. Men Nicklas er meget god. Jeg synes, han har en x-faktor, og det er der ikke mange på landsholdet, der har.
- Det handler for Åge om at sætte et hold sammen - Bendtner er der, hvis Åge ønsker, at han skal være der, siger Kåre Ingebrigtsen.
De to danske Rosenborg-spillere er med, når klubben torsdag aften møder Ajax i Europa League-kvalifikationen.


Rosenborg
Norge Eliteserien






























