Norske Rosenborg chokerede det meste af Fodboldnorge- og Danmark, da klubben i starten af året hentede Nicklas Bendtner i Nottingham Forest.
Bendtner havde perioder i foråret, hvor spillet ikke fungerede optimalt, hvorfor han blev mødt af kritik, men på det seneste har angriberen fundet målformen frem og er også kommet tilbage i landsholdsvarmen.
Det overrasker ikke klubbens sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye.
- Vi har aldrig tvivlet på Nicklas. Meget af kritikken har været uberettiget og unuanceret. Det skyldes jo fænomenet Bendtner. Men vi har fulgt vores plan og troet på den. Han var jo ikke dårlig for to måneder siden. Han har arbejdet stærkt, så der er ikke noget hokuspokus over det. Det er der sjældent i fodbold, siger Bjørnebye til BT.
29-årige Bendtner har scoret 13 mål i 31 kampe for Rosenborg.


Rosenborg
Norge Eliteserien






























