



Efter et nederlag i første kamp i sæsonen, jagtede Rosenborg lørdag aften point på kontoen i den bedste norske række.
Tre danskere var med fra start hos de forsvarende mestre. Jacob Rasmussen spillede i det centrale forsvar, Mike Jensen på midtbanen og Nicklas Bendtner på toppen.
Modstanderen lørdag aften var Kristiansund og de kom fremragende fra start i kampen. Efter bare 11 minutter bragte Daouda Karamoko Bamba nemnlig Kristiansund i front, da han steg til vejrs efter et hjørnespark.
Jacob Rasmussen headede bolden i mål i den anden ende, men scoringen blev annulleret for et frispark begået i feltet. Gæsterne gik derfor til pause med en føring.
Mike Jensen havde et kompetent forsøg tidligt i anden halvleg og det lykkedes også Rosenborg at komme tilbage i kampen.
Jacob Rasmussen var stærk i feltet og fik sendt bolden hen til Samuel Adegbenro, der bragte balance i regnskabet.
Bare fire minutter senere blev kampen vendt på hovedet. Endnu en gang faldt målet efter et hjørnespark. Bolden blev sendt på overliggeren og Anders Konradsen var over returen og gjorde det til 2-1.
Nicklas Bendtner blev skiftet ud efter 77 minutters spil og blev afløst af hjemvendte Alexander Søderlund.
Gæsterne lagde sig ikke og de fik udlignet til 2-2 på Lerkendal på et mål af indskiftede Bendik Bye.
Mike Jensen fik i den anden ende en god mulighed for at bringe hjemmeholdet på sejrskurs, da han tog bolden godt med og kom alene med keeperen, men brændte.
Det endte derfor med pointdeling og Rosenborg har efter to kampe stadig deres første sejr til gode i den nye sæson.


Rosenborg
Kristiansund BK
Norge Eliteserien
































