Eliteserien -Rosenborg missede mesterskabs-matchbold
2017-10-29 19:57:04
Foto: Getty Images

Rosenborg missede mesterskabs-matchbold

Rosenborg skuffede ved på hjemmebane at spille 0-0 mod Stabæk, og dermed missede danskerklubben deres første mulighed for at sikre sig det norske mesterskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 27. runde

FT

RBK

0 - 0

STB

Søndag kunne Rosenborg sikre sig det norske mesterskab tre runder før tid. Kravet var en sejr, da Stabæk var på besøg på Lerkendal. 

Jacob Rasmussen,  Mike Jensen og Nicklas Bendtner startede alle inde hos Rosenborg, mens Tonny Brochmann var med fra start hos gæsterne.

Den danske midtbanespiller kom allerede i fokus efter to minutter, da han fik testet John Alvbåge med et langskud, men den tidligere Superliga-målmand var vågen i situationen og fik reddet. 

Rosenborg var bedst i kampens første halvleg, men kæmpede med at skabe de helt store målchancer. Stabæk var ikke meget på bolden, men til gengæld fik gæsterne skabt flere gode mulighed via kontraangreb.

Holdene gik til pause med 0-0, men bare tre minutter efter pausen var gæsterne tæt på at komme i front. Andre Hansen fik dog reddet, mens Tonny Brochmann missede fælt på returen. 

Efter en times spil stod overliggeren så i vejen for Stabæk, da angriberen Boli fik afsluttet et flot angreb. 

To minutter senere missede Andre Helland en ny, stor Rosenborg-chance, da han kom alene igennem mod Stabæks mål, men offensivsspillerens forsøg gik et par meter forbi. 

Efter 70 minutter var Nicklas Bendtner så tæt på at styre et indlæg i kassen, men danskerens forsøg røg lige over mål.

Rosenborg pressede for alvor på for det vigtige mål, og med 12 minutter igen fik midtbanespilleren Birger Meiling en stor mulighed for at gøre det onde mod sin gamle klub, men overliggeren stod i vejen for en føring til værterne. 

Det gjorde den igen fem minutter senere, da danskerne var tæt på at starte mesterskabs-jublen. Mike Jensen lagde bolden til rette for Jacob Rasmussen, der bragede bolden på overliggeren. 

Bolden ville simpelthen bare ikke ind for Rosenborg, der skuffende måtte nøjes med 0-0 til trods for et hav af chancer i begge ender af banen.

Dermed missede holdet den første mesterskabs-matchbold, mens titlen dog kan blive sikret, hvis ikke Molde formår at besejre Vålerenga senere søndag aften. Ellers skal Rosenborg blot vinde en af holdets tre resterende kampe i Eliteserien for sikre sig titlen. 

Andetsteds var flere andre danskere også i aktion i den bedste norske fodboldrække.

Sarpsborg med Matti Lund Nielsen, Nicolai Poulsen og Patrick Mortensen i startopstillingen tog en vigtig sejr i kampen om andenpladsen, da holdet hjemme vandt med 5-0 over Sandefjord.

Dansk-libanesiske Bassel Jradi var også i aktion, da han og Strömsgodset på hjemmebane besejrede Sogndal med 4-1. Jradi scorede to gange, begge gange i anden halvleg.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 27. runde

FT

RBK

0 - 0

STB

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce