International -Rosenborg-profil føler med Bendtner og Mike J.
2018-06-05 06:30:32
Foto: Getty Images

Rosenborg-profil føler med Bendtner og Mike J.

Rosenborgs Tore Reginiussen har ondt af holdkammeraterne Nicklas Bendtner og Mike Jensen, som begge blev valgt fra til Danmarks VM-trup i sidste øjeblik.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søndag aften meddelte landstræner Åge Hareide, at han havde fundet de fire spillere i sin 27 mand store bruttotrup, som ikke skal med Danmark til VM.

Begge Rosenborgs repræsentanter i truppen, Nicklas Bendtner og Mike Jensen, blev valgt fra, og det vækker ærgrelse i den norske klub, hvor forsvarsprofilen Tore Reginiussen har ondt af de to profiler.

- Jeg føler med dem. Det er en forfærdelig hård besked at få. Jeg ved, at de begge har arbejdet hårdt for at nå dette mål i lang tid. At blive valgt fra på opløbsstrækningen er noget af det mest bitre, de har prøvet i karrieren, siger Reginiussen til norske Dagbladet.

- Det er især ærgerligt for Nicklas. Han fik en skade i den sidste kamp før samlingen mod Brann. Det er sikkert på grund af den, at han ikke får sin drøm opfyldt.

- Det er et forfærdeligt slag for dem, men samtidig er det to voksne mænd, så hvis de får lidt tid, er jeg sikker på, at de kommer sig over det. De får sikkert nogle dage fri, og når de kommer tilbage, tager vi os godt af dem.

Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen forklarer til mediet, at han forventer at have Mike Jensen med til mandagens kamp ude mod Tromsø i Eliteserien, mens han ikke ved, hvornår Bendtner er klar igen.

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce