







Efter en lang vinterpause blev den norske Eliteserien sparket igang søndag. Det sene opgør bød på et vaskeægte danskeropgør, da Sarpsborg tog imod Rosenborg.
Hjemmeholdet havde Matti Lund Nielsen, Mikkel Agger og Patrick Mortensen i startopstillingen, mens Rosenborg sendte Jacob Rasmussen, Mike Jensen og Nicklas Bendtner på græs fra start.
Kampens enlige scoring faldt midtvejs i anden halvleg. Patrick Mortensen måtte se sit forsøg reddet af Rosenborg-keeper André Hansen, men midtbanespilleren Kristoffer Zachariassen reagerede hurtigst og skabte stor glæde på tribunerne.
Kort forinden havde Ronnie Schwartz erstattet Mikkel Agger for Sarpsborg, så hele syv danskere fik spilletid denne aften.
Andetsteds havde sidste års sølvvindere fra Molde Christoffer Remmer med i samtlige 90 minutter, da de indledte med en knusende 5-0-sejr over Sandefjord.
Tromsø havde det tidligere Lyngby-talent Oliver Kjærgaard på bænken fra start til slut i udekampen mod Start. Herfra kunne han se sit hold tabe med hele 4-1.
I kampen mellem Odd og Haugesund scorede den tidligere Brøndby-mand Frederik Semb Berge selvmål, mens Frederik Gytkjær kom på banen i pausen for gæsterne, der endte med at vinde opgøret med 2-1.
Danskeren scorede selv målet til 2-0.


Odds Ballklubb
Rosenborg
Haugesund
Tromsø
Molde
Sarpsborg 08
Sandefjord
Norge Eliteserien































