Nicklas Bendtner har for nylig været omdrejningspunktet i en sag, der bestemt ikke har handlet om fodbold, men om en voldelig episode med en taxachauffør.
Den danske angriber er dog tilbage i Rosenborg, men er ikke kampdygtig. Han døjer med en muskelskade, men cheftræner Rini Coolen håber at have ham tilbage så hurtigt som muligt. Men det kræver sandsynligvis nogle uger.
- Det er svært at sige, hvor længe han er ude, men det er en muskelskade. Derfor vil vi heller ikke tage for mange chancer, men jeg ser virkelig frem til at have ham tilbage så hurtigt som muligt. Måske er han ude i to til tre uger, men vi ved det ikke præcist endnu, siger Rosenborg-træneren til BT.
Coolen fortæller videre, at han ikke vil have noget problem med at bruge Nicklas Bendtner, når han er skadesfri igen.


Rosenborg
Norge Eliteserien






























