




Rosenborg dominerer stort i Tippeligaen, og det sker blandt andet takket være en stribe kasser af danske Christian Gytkjær, der suverænt fører på på ligaens topscorerliste.
Føringen udbyggede han søndag, da Rosenborg moste Tromsø 3-1 hjemme. Først scorede han til 1-0 efter tyve minutter, og i anden halvleg til 2-0 på et straffespark.
Dermed er Gytkjær på 16. ligamål i 20 kampe i sæsonen, og Rosenborg er hele 15 point foran de nærmeste forfølgere efter 22 af 30 runder.
Mindre heldig var Patrick Pedersen i Vikings 2-2-kamp mod Bassel Jradi og Lillestrøm. Her brændte danskeren efter scoringer i de sidste par runder et straffespark ved 0-0 og gik målløs fra banen.
Viking er midterhold, mens Lillestrøm, der havde Michael Jakobsen på bænken slås for at holde sig oven vande i bunden.


Rosenborg
Lillestrøm
Viking
Tromsø
Norge Eliteserien






























