3. Liga -1860 München tvangsnedrykkes
Foto: Zainu Color/Unsplash
2026-06-03 18:39:19
Foto: Zainu Color/Unsplash

1860 München tvangsnedrykkes

TSV 1860 München har mistet sin licens og tvangsnedrykkes derfor til Regionalliga i den kommende sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tyske traditionsklub TSV 1860 München er igen havnet i kæmpemæssige problemer. 

Klubben har således mistet sin licens til den kommende sæson i 3. Liga, fordi man mangler at dokumentere en likviditet på 2,7 millioner euro. 

Derfor bliver man tvangsnedrykket til Regionalliga Bayern, lyder det onsdag aften på klubbens hjemmeside. 

Kaosset skyldes, at investoren Hasan Ismaik, der tidligere flere gange har dækket underskuddene i klubben, har opsagt flere låneaftaler med klubben, som nu bliver efterladt i økonomisk kaos.

Klubbens præsident, Gernot Mang, siger følgende til 1860 Münchens hjemmeside.

- Denne udvikling er særligt skuffende, fordi både ledelsen og moderklubbens repræsentanter stolede på, at det aftalte tilsagn ville blive overholdt. 

- Vi har altid været villige til at indgå kompromiser, men vi kan ikke tilsidesætte klubbens vedtægter eller forbundets regler, lyder det blandt andet.

Flere tyske medier skriver, at TSV 1860 München risikerer konkurs, hvis ikke der findes en løsning på de økonomiske problemer.

Det er ikke første gang, at klubben står på kanten af et økonomisk kollaps. 

I 2017 mistede klubben også sin licens efter nedrykningen fra 2. Bundesliga og blev sendt ned i Regionalliga Bayern.

1860 München har aktuelt den tidligere AGF-spiller Sigurd Haugen på kontrakt.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce