Egentlig skulle AaB's spillere være gået på ferie allerede nu, men det har cheftræner Erik Hamrén sat en stopper for.
Det fortæller svenskeren til Nordjyske.
- Vi skal forbedre os både individuelt og som hold, hvis vi skal overleve i Superligaen, og så holder det ikke at spillerne får syv ugers ferie.
- Derfor har jeg besluttet, at vi fortsætter med at træne i yderligere to uger, og derefter får spillerne selvfølgelig et træningsprogram med hjem til ferien, siger Hamrén til avisen.
Cheftræneren er slemt skuffet over AaB's seneste fire Superliga-kampe i efteråret, der endte med lutter nederlag, hvilket efterlader klubben under stregen med syv point op til Brøndby.
Erik Hamrén tror dog fuldt og fast på overlevelse i 3F Superligaen.
Artiklen fortsætter efter billedet

I vinterpausen kan AaB meget vel få en eller flere nye spillere. I hvert fald sagde direktør Thomas Bælum følgende efter seneste kamp mod FC Nordsjælland:
- Vi kigger på alle kæder. Vi er i dialog med nogle spillere, og så handler det i sidste ende om at blive enige.
- Ligesom i de andre transfervinduer skal vi kigge på truppens sammensætning. Vi skal have en kerne af spillere i truppen, som skal være en stamme på holdet, så vi skal passe på med ikke at skifte hele rygraden ud i transfervinduet.
- Vi skal supplere de steder, det giver mening, og så skal vi have trænet benhårdt. Det handler ikke kun om nye spillere, for det her tager tid.
- Vi skal træne benhårdt, og så er jeg sikker på, at der nok skal komme forstærkninger ind, sagde Bælum i Farum forleden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga
































