2026-02-27 16:24:24

Helenius overvejer fremtiden

Nicklas Helenius sætter i et interview med Bold ord på fremtiden og sit snarlige kontraktudløb i AaB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 19. runde

FT

AaB

3 - 3

HIL

Nicklas Helenius har været professionel fodboldspiller siden 2010. Det er han med sikkerhed også frem til sommer, men derfra ophører visheden. 

Den 34-årige angriber har ved udgangen af sæsonen udløb med AaB, og derfra er alle muligheder oppe at vende. 

Det fortæller Helenius til Bold.

- Jeg er sammen med min agent i gang med at kigge på, hvad der skal ske. Min familie er også en stor del af det. 

- Der er ikke taget nogen beslutninger om noget som helst endnu. Jeg ved ikke, om det bliver det ene eller det andet til sommer. Det er heller ikke mit fokus. 

- Det handler om at komme ud og nyde det og vise mig som topprofessionel. Jeg tror på, at så kommer tingene mere af sig selv. Jeg har været i fodboldens verden så længe og har prøvet lidt af hvert.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Helenius overvejer fremtiden
Foto: AaB

- Jeg har forsøgt altid at være ærlig og bruge mine evner. Jeg synes fortsat, at jeg kan bringe en masse i spil, og om det så bliver som spiller eller noget andet, det ved jeg ikke, siger Helenius. 

Så du ved ikke, om karrieren stopper til sommer?

- Det ved jeg ikke, nej. Jeg har udløb til sommer. Jeg ved ikke, om AaB vil forlænge, eller om andre er interesserede. Det har vi ikke snakket om, og det er heller ikke der, at jeg er lige nu. 

- Jeg er stille og roligt i gang med min agent og familie. I sidste ende er det jo min egen beslutning, og lige nu aner jeg ikke, hvad der skal ske. 

- Jeg har det godt lige nu, og, 7-9-13, så har jeg fået godt styr på kroppen. Sommetider har jeg brug for en dag for mig selv, hvor jeg laver noget forebyggende, og det er klubben og fysserne gode til at hjælpe med. Det er vigtigt for, at jeg holder mig i god form, siger Helenius til Bold.

Står knivskarpt
Fredag aften åbner AaB sit forår, når Hillerød kommer på besøg i det nordjyske. 

AaB-træner Steffen Højer fortæller op til kampen, at Nicklas Helenius står skarpt. 

- Nicklas har set enormt godt ud i optakten, og jeg er helt sikker på, at han bliver meget afgørende for det her AaB-hold i foråret, siger Højer. 

Hovedpersonen er enig med sin cheftræner: 

- Jeg synes, at mine afslutninger har været meget skarpe i denne opstart. Jeg døjede en lille smule med noget arvæv, som jeg frygtede kunne blive en mere alvorlig skade, men det var heldigvis kun en ti dage, jeg var ude. 

- Det var hårdt at komme tilbage. Jeg er 34 år, så det er bare lidt hårdt, men jeg er kommet godt oven på igen. Jeg nyder virkelig at spille fodbold, og jeg elsker hver dag. 

- Jeg ved godt, at jeg ikke har mange år endnu. Jeg er blevet bedre til at nyde det, og det har også gjort, at jeg er blevet skarpere. Der er ting, som er vigtigere for mig end fodbold. 

- Det skal ikke lyde, som om jeg ikke går op i det og jagter ting med AaB. Det gør jeg. Men førhen var fodbold det vigtigste i mit liv, og nu hvor det ikke længere er tilfældet, er jeg faktisk blevet bedre. Det er et rart sted at være, afslutter angriberen.

Fredagens kamp mellem AaB og Hillerød fløjtes op klokken 19:00. 

Nicklas Helenius har spillet 241 kampe for AaB. Her er det blevet til 74 scoringer og 31 oplæg. Han har også tørnet ud for OB, AGF, Silkeborg, Paderborn og Aston Villa. 

Podcast Cover

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM

Hattrick | Afsnit 71

En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark. 

Læs mere
-19:22

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 19. runde

FT

AaB

3 - 3

HIL

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce