2021-03-08 22:13:10

AaB-chef: Mere simpel taktik gav første sejr

Martí Cifuentes hentede sin første sejr som AaB-træner, da han skruede ned for det komplekse mod SønderjyskE.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 20. runde

FT

AaB

1 - 0

SØN

90'
1 0
Iver Fossum
Mål på straffe

Martí Cifuentes fik mandag sin første sejr som cheftræner for AaB, da nordjyderne vandt over SønderjyskE på en sen straffesparksscoring af Iver Fossum.

Efter seks superligakampe uden sejr indrømmer den 38-årige spanier, at han gik mere simpelt til værks mandag.

- I svære øjeblikke skal man tilbage til det basale. På mange måder skal man finde en nem måde til at skabe plads på banen. Det er lidt lettere ud fra et taktisk udgangspunkt.

- Drengene gjorde lige det, som de skal i den slags kampe, siger cheftræneren efter 1-0-sejren.

Forsvarskrumtappen Rasmus Thelander havde også forberedt sig på, at spillestilen skulle ændres forud for mødet med sønderjyderne.

- Vi havde forberedt os på at spille mere simpelt, afklaret og direkte end tidligere, siger AaB-midtstopperen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB-chef: Mere simpel taktik gav første sejr
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Cifuentes har tidligere afvist at gå på kompromis med sin spillestil. Men forårets første sejr blev hentet på en anderledes måde, end spanieren tidligere har lagt op til.

Hans første tid i AaB har været præget af kritik samt en fanprotest på klubbens anlæg efter nordmandens resultatmæssige dårlige start i klubben. Manglen på sejren har også irriteret spanieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nogle gange spiller man fantastisk uden at få point, og andre dage får man tre point uden at spille fantastisk. Men målet er jo altid at spille god fodbold og tre point. Jeg går ud fra, at folk bliver glade for pointene.

- Jeg var ikke glad for min start her, men staben og spillerne arbejder hårdt. Vi skal stå sammen i en svær tid, og jeg har fået stor opbakning fra staben og klubben. Det er jeg taknemmelig for, siger Cifuentes.

AaB ligger på 25 point i Superligaen efter mandagens sejr. Dermed har AaB samme pointantal som OB og SønderjyskE, der indtager henholdsvis sjette- og syvendepladsen.

De bedste seks hold efter Superligaens grundspil kvalificerer sig til mesterskabsslutspillet. Der resterer to runder af grundspillet.

/ritzau/

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 20. runde

FT

AaB

1 - 0

SØN

90'
1 0
Iver Fossum
Mål på straffe

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0