AaB skriver kontrakt med en ny midtstopper.
Klubben har indgået en aftale med Jonas Skulstad, der har spillet på AaB's Danmarksserie-hold siden 2020.
Nu har den 24-årige midtstopper altså imponeret så meget, at det kaster en kontrakt af sig på Superliga-holdet.
Det skriver AaB i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Skulstad har fået kontrakt frem til udgangen af 2024, og det glæder AaB-direktør Thomas Bælum at få ham tilknyttet.
- I fodboldverdenen sker det vel i dag meget sjældent, at en spiller går fra en klubs Danmarksseriehold til samme klubs Superligatrup, så i den forbindelse skal der lyde en cadeau til setuppet omkring vores Danmarksseriehold i AaB, hvor Jonas har vist sig frem i første omgang.
- Jonas er fysisk stærk, har et godt hovedspil og et fint venstreben og er spilintelligent, og så er han meget verbal, når han er på banen, og nu bliver det spændende at følge ham i den fortsatte udvikling, fortæller AaB-direktøren.
bold.dk har tidligere talt med Jonas Skulstad, da han kæmpede for en kontrakt i klubben. Læs mere her.
Jonas Skulstad får trøje nummer 24 i AaB.