Marcus Bonde kom til AaB som U13-spiller, og han fortsætter rejsen med nordjyderne yderligere.
Midtbanespilleren har nemlig forlænget sin kontrakt til 2028. Samtidig markerer forlængelsen, at han rykker op i førsteholdstruppen.
Det skriver AaB på deres hjemmeside torsdag.
18-årige Marcus Bonde har allerede fået sin debut for førsteholdet. Det gjorde han mod Silkeborg tilbage i maj, og han er noteret for to officielle kampe for AaB.
- Det glæder os, hver gang vi kan føre en af vores akademispillere op i førsteholdstruppen, fordi de har gjort sig fortjent til det. Det har Marcus Bonde både med sine præstationer i foråret og ikke mindst i sommerens opstart, hvor han har vist, at han er klar til at blive førsteholdsspiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er også en stor cadeau til trænere og stab på AaB Akademiet, som udfører et fremragende talentudviklingsarbejde, siger administrerende direktør, Michael Tuxen Boll, til klubbens hjemmeside og fortsætter.
- Marcus er en spilintelligent midtbanespiller, der er håndterer bolden sikkert og roligt under pres, og med en dygtig pasningsfod formår han at holde et godt flow i spillet. Derudover er han også en god presspiller, som formår at binde holdet sammen. Særligt i seneste sæson har han fået opbygget en stærk motor, og vi ser frem til, at han skal fortsætte sin udvikling i AaB.
AaB indleder den nye sæson i Betinia Liga lørdag, når de skal en tur til Kolding.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Betinia Liga


































