2025-04-21 12:00:00

AaB har flere kandidater: Zorniger er ikke på listen

AaB har flere emner i kikkerten som ny træner. James Gow udelukker ingen nationaliteter, men fortæller i et interview med Bold, at der er stor sandsynlighed for, at det kan blive en dansker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

AaB

0 - 1

VB

Hvem skal være ny AaB-træner?

Det spørgsmål har rejst sig i løbet af de seneste 12 timer, efter AaB kort før midnat søndag aften meddelte, at samarbejdet med Menno van Dam er blevet afbrudt.

AaB skrev i pressemeddelelsen, at man allerede forventer at have en ny træner på plads, når Vejle kommer på besøg næste mandag.

Sportsdirektør James Gow siger mandag formiddag således om processen:

- Jeg kan ikke sige noget præcist tidspunkt, for selvfølgelig er der stadig en række diskussioner, men jeg tror, der kommer én i løbet af de næste få dage.

- Selvfølgelig er der en liste, og der er dialog med flere. Det er vigtigt, at man ikke bare hænger sit håb på én person.

- Vi gennemgår forskellige kandidater, sammenligner og bestemmer, hvem der er den rette, siger James Gow til Bold.

Arbejdet med at finde en ny træner starter for alvor nu, men AaB starter ikke helt forfra.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB har flere kandidater: Zorniger er ikke på listen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- På samtlige positioner i klubben er det mit job at have alternativer klar. Det gør jeg på alle positioner, men det betyder ikke, at vi på den måde har forberedt os på, at Menno skulle stoppe, men vi er generelt forberedt, når den slags sker.

- Det vil altid være tilfældet, så når den nye træner kommer ind, vil vi som alle andre klubber tænke over forskellige scenarier. Hvad hvis en anden klub tager træneren, hvad hvis han selv vil forlade klubben eller hvad hvis han bliver fyret?

- Man er nødt til at være forberedt på alle scenarier, og sådan er det ikke kun med cheftræneren, men på alle positioner.

Kompetencer over alt andet
I valget af ny træner tages der højde for mange faktorer, men den altoverskyggende er der ingen tvivl om.

- Kompetencer. Det skal være en træner med de rette kompetencer til at lede denne gruppe fremad og få mest muligt ud af dem. Stærkt lederskab og taktiske evner, siger James Gow.

I første omgang fortsætter AaB's stab trods fyringen af Menno van Dam.

- Jeg tror på vores stab, siger James Gow.

Sportsdirektøren regner ikke med en intern forfremmelse.

- Jeg forventer, at det bliver én udefra.

Hvor vigtigt er nationalitet og kendskab til ligaen?

- Den absolut vigtigste faktor er vedkommendes kompetencer. Er vedkommende god nok? Hvis vedkommende er dansker, så er det glimrende, for selvfølgelig vil det hjælpe på visse områder.

- Det samme i forhold til kendskabet til Superligaen. De ting er vigtige og en del af den ligning, vi kigger på, siger James Gow.

Så kendskab til ligaen er ikke et must?

- Det er ikke en absolut nødvendighed, men selvfølgelig har vi kandidater, der har kendskab til ligaen.

Intet er udelukket
Med tanke på AaB’s ejerskab går snakken allerede på, om det kunne blive en tysk træner.

- Som jeg sagde, er der adskillige muligheder, så jeg vil ikke udelukke nogen nationalitet, men jeg kan heller ikke sige, at det med sikkerhed bliver en tysker.

- Der er også stor sandsynlighed for, at det kan blive en dansk træner, siger James Gow.

Foto: Henning Bagger

Tyske trænere med kendskab til Superligaen hænger ikke ligefrem på træerne, men én har gået ledig, siden han i oktober 2024 forlod Greuther Fürth.

Alexander Zorniger.

- Han er ikke på listen, siger James Gow direkte adspurgt om den tidligere Brøndby-træner.

Sportsdirektøren ønsker ikke at gå i detaljer eller løfte sløret for, hvor mange kandidater listen tæller.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

AaB

0 - 1

VB

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce