Skal AaB en tur ned i NordicBet Ligaen, eller klarer nordjyderne skærene i sidste runde?
Det spørgsmål får man svar på denne lørdag, når AaB hjemme på Aalborg Portland Park tager imod Silkeborg IF.
Her er der flere ting, som kan sikre AaB overlevelse, men hvis de får alle tre point, kan festen godt gå i gang i det nordjyske.
Men der er jo lige en fodboldkamp, som skal afgøres først, og her skal Aalborg-mandskabet ud og vise noget helt andet, end hvad de gjorde i mandags mod Lyngby.
Sådan lyder meldingen fra cheftræner Oscar Hiljemark til AaB's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal ud og have styr på vores ting. Vi skal gå ind til det med et positivt mindset og spille fodbold, som vi har gjort i størstedelen af de seneste ti kampe. Så det er bare at køre på.
- Vi skal komme ud som et andet hold, end vi var i mandags. Vi skal komme ud med en anden slags inspiration, vilje, glæde og attitude, som viser, at vi vil vinde kampen.
- Det håber jeg, at vi er klar til at gøre, siger Oscar Hiljemark.