2022-09-15 15:15:01

AaB-profiler ser frem til 'hård og tydelig' Hamrén

Lucas Andersen og Kristoffer Pallesen ser frem til at blive trænet af Erik Hamrén, der virker som en tydelig mand med faste principper, som kræver hårdt arbejde, fortæller de.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 10. runde

FT

AGF

3 - 1

AaB

Erik Hamrén er ny cheftræner i AaB, efter Lars Friis torsdag fik sparket som følge af en sløj sæsonstart.

Svenskeren havde torsdag første arbejdsdag i Aalborg, og Kristoffer Pallesen har allerede fået et godt indtryk af den nye cheftræner.

- Han virker som en meget tydelig mand, som har nogle meget faste principper, som han vil bringe i spil over for os, siger Kristoffer Pallesen til bold.dk.

- Lige så snart han ser noget, han ikke vil have, er han hurtig til at få det korrigeret. Det er måske det, vi har brug for nu.

- I og med det ikke er gået, som vi gerne ville have det i en længere periode nu, er det måske fordi der har manglet et eller andet.

- Han har set mange af vores kampe, og han har fundet nogle ting, som han synes, vi skal gøre bedre, og det sætter han ind på meget hurtigt, tror jeg.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB-profiler ser frem til 'hård og tydelig' Hamrén
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Erik Hamrén er kendt for at sætte store krav. Er det også noget, I har brug for?

- Jeg synes ikke, at kulturen eller træningskvaliteten har været dårlig under Lars. Men der er ikke nogen tvivl om, at en så tydelig mand som Hamrén kommer til at kræve en hel masse af os.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er svært at sige, om det er noget, vi har brug for, for det kommer til at lyde som et angreb på Lars, og det skal det absolut ikke lyde som om.

- Jeg tror bare, vi har brug for en hel masse dynamik, og det kommer han i den grad med, siger Pallesen.

'Attitude'
Lucas Andersens førstehåndsindtryk af Erik Hamrén er også, at det er en mand, der kræver hårdt arbejde.

- Når vi opsummerer den seneste tid, så har vi ikke vundet nok fodboldkampe, og jeg er sikker på, at hvis der er en ting, som han står for, så er det, hvordan man vinder fodboldkampe. Det har man også kunne fornemme til den første træning.

- Vi har set et enkelt slide med ordet ‘attitude’, så han har nok ændret sig på nogle ting. Men jeg er sikker på, at han først og fremmest gerne vil have, at vi arbejder hårdt som hold, og derfor kommer der en masse andre ting også.

Frem til lørdagens kamp mod AGF regner Lucas Andersen dog ikke med, at der kommer de helt store revolutioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han kender gamet. Så det er nogle små finjusteringer hist og her i forhold til, hvordan vi bedst muligt kan tage til Aarhus og tage tre point.

- Så det kan være, at det er om det taktiske, angrebsmæssige eller dødbolde, hvor man kan justere en lille smule, som gør, at man kan komme længere hen imod hans visioner.

AaB-anføreren har endnu ikke talt så meget med sin nye cheftræner, men svenskeren har været åben og ærlig.

- Jeg har snakket alene med ham 12 minutter eller så noget. Det er klart, at der er mange indtryk og mange mennesker, som han skal nå rundt til. Men det har været fedt at få en hurtig update på, hvordan han ser tingene.

- Han ville også gerne høre, hvordan jeg så tingene og have en åben og ærlig dialog, som er noget, der er fedt. Det er også med til at skabe det bedste miljø, siger Lucas Andersen.

Erik Hamrén har i første omgang fået en aftale til sommeren 2023, men intentionen fra begge parter er, at samarbejdet skal forlænges.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 10. runde

FT

AGF

3 - 1

AaB

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0