2022-11-29 17:00:19

AaB-trup på teambuilding: Vi blev udsat for alt muligt

AaB's spillere var i sidste uge på en teambuildingtur for at ryste truppen endnu mere samme og rykke grænser. Jakob Ahlmann mener bestemt, at det giver noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oprindeligt skulle AaB været gået på ferie umiddelbart efter sidste Superliga-kamp i efteråret, men Erik Hamrén har inddraget små to uger af ferien.

Nordjyderne, der ligger på en skuffende 11.-plads i Superligaen, har brugt noget af den ekstra tid på træning, men i slutningen af sidste uge stod der teambuilding på menuen.

Det var holdets mentaltræner Martin Langagergaard, der arrangerede det, og den rutinerede AaB-back Jakob Ahlmann fortæller i et interview med bold.dk om turen, der bød på lidt af hvert.

- Vi var delt op i nogle grupper, og så blev vi udsat for alt muligt. Vi skulle bygge vores eget sted at bo midt ude i skoven og holde gang i et bål, mens vi skulle finde alle mulige ting rundt omkring i skoven med kort og kompas.

- Så var der nogle øvelser, hvor vi skulle kravle op og rappelle ned fra nogle ting. Vi skulle svømme igennem en iskold sø, og så sluttede vi af i Aalborg med simulering af faldskærmsudspring og hoppe i fra broen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB-trup på teambuilding: Vi blev udsat for alt muligt
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Der var lidt af hvert på programmet, men det var fint, for vi fik lært noget om hinanden og set hinanden på nogle andre måder, siger Ahlmann til bold.dk.

Selv om teambuilding næppe rykker noget rent fodboldmæssigt, mener Jakob Ahlmann bestemt, at det giver noget til gruppen og dermed i sidste ende kan betyde noget for præstationerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Helt sikkert. Jeg er da kommet en del tættere på dem, jeg var i gruppe, og jeg tror på, at det kan noget, at man har været igennem sådan nogle ting sammen og har fået skubbet sine grænser.

- Det er jo svært at måle på, om vi er blevet en bedre gruppe, men jeg tror, det har rykket noget for os alle, at vi har set hinanden i nogle andre situationer og omgivelser, siger Ahlmann.

AaB-spillerne går på ferie på fredag og møder ind igen i starten af januar.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0