I AaB ligner Magnus Christensen ikke en spiller, der kommer til at have en stor rolle i foråret, efter han i efteråret blot fik tre korte indhop.
Derfor overvejer han for tiden sin fremtid i AaB, for han ønsker ikke at sidde ude og kigge i et halvt år, fortæller han til avisen Nordjyske.
Avisen forholder ham desuden rygtet om, at Randers FC skulle være interesseret i ham, hvis klubben sender Andre Rømer til svensk fodbold.
- Det vil jeg ikke kommentere, for den del klarer vi bag kulissen. Der bliver arbejdet på nogle forskellige ting, og så må vi se, hvordan det ender, siger han til Nordjyske.
Magnus Christensen har været i AaB hele karrieren og den 23-årige midtbanespiller er noteret for 117 kampe for klubbens førstehold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga





























