Rasmus Thelander er fortid i AaB.
Nordjyderne har netop bekræftet, at parterne har valgt at ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning.
Thelander havde ellers en aftale frem til sommeren 2026, men nu er det altså slut.
- Rasmus Thelander har i en årrække haft stor betydning for AaB, og han var også en væsentlig faktor, da vi i sidste sæson sikrede tilbagevenden til 3F Superligaen. Alt dette skal Rasmus selvfølgelig have en kæmpe tak for, og i AaB-regi vil han altid være en legende.
- I optakten til indeværende sæson stod det imidlertid klart, at vi ikke kunne tilbyde Rasmus den spilletid, som han efterspørger, og derfor er vi glade for at have fundet en løsning, hvor begge parter kan kigge fremad og komme videre.
- Vi ønsker Rasmus alt det bedste i fremtiden, siger sportsdirektør James Gow.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed ser det ud til, at Thelander nu kan fortsætte karrieren i en anden Superliga-klub.
Bold har tidligere kunnet fortælle, at Silkeborg IF har arbejdet på at hente Thelander på en kort aftale.
Ifølge Nordjyske vil det skifte falde på plads inden for den nærmeste fremtid.
Én ting er i hvert fald sikkert, og det er, at Thelander for tredje gang i karrieren forlader AaB.
Det gjorde han også i 2015 og 2022, da han skiftede til henholdsvis Panathinaikos og Ferencvaros.
Afskeden med AaB kommer nu efter, at Thelander er røget ud i kulden efter oprykningen til Superligaen.
Her nåede Thelander slet ikke at komme i aktion i AaB-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga






















