2026-07-21 10:57:21

Belgisk back på plads i AaB

Bold erfarer, at AaB henter den belgiske højre back Tibo Persyn på en fri transfer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

fredag 24. jul

AaB

vs

HIL

AaB polstrer defensiven med tilgangen af Tibo Persyn.

Bold erfarer, at nordjyderne er få detaljer fra at kunne præsentere den belgisk højre back, som kommer til det bolchestribede mandskab på en fri transfer, efter at hans kontrakt i RWDM Brussels udløb ved udgangen af juni. 

- Jeg vil gerne takke klubben, staben, mine holdkammerater og alle bag kulisserne for den forgangne sæson. Tak for tilliden, støtten og alle de øjeblikke, vi har delt sammen.

- Jeg har lært utrolig meget og er stolt over at have været en del af denne klub, skrev Persyn selv om afgangen fra klubben i slutningen af juni. 

AaB har haft det som en stor prioritet at tilføre nyt blod til netop højre back, fordi Mikkel Kallesøe er ude på ubestemt tid af private årsager.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Belgisk back på plads i AaB
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu dækker aalborgenserne sig så ind med Tibo Persyn, der har et opsigtsvækkende CV.

Han har således tidligere været på flotte adresser som Club Brugge og Inter. Hos sidstnævnte nåede han dog ingen førsteholdskampe.

Ud over at have været i en række spændende klubber står 24-årige Persyn også noteret for 26 belgiske ungdomslandskampe. 

I maj 2018 spillede han eksempelvis for Belgiens U17-landshold i en 1-0-sejr over Danmark. 

Nu skal han slå sine folder i Betinia Liga hos AaB. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

fredag 24. jul

AaB

vs

HIL

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce