24-årige Magnus Christensen har kontraktudløb i AaB denne sommer.
På trods af det træner han i de kommende uger med i den nordjyske klub, mens klubjagten står på.
Midtbaneslideren vil ikke udelukke noget, men det lader ikke til, at han fortsætter i dansk fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Pilen peger mod udlandet. Det har hele tiden været min førsteprioritet, og det er det stadigvæk. Jeg bliver 25 om kort tid, så hvis jeg skal ud at prøve noget andet end dansk fodbold, så føler jeg, at det skal være nu, siger Magnus Christensen til Nordjyske.
Han satser på at have en ny klub på plads senest om en måneds tid.