Erik Hamrén og AaB led endnu et nederlag, da man søndag eftermiddag tabte 1-2 til Silkeborg.
AaB var ellers gode i store dele af kampen, men med en god slutspurt kunne Silkeborg snuppe alle tre point.
Efter kampen fortalte Erik Hamrén til Discovery+, at han holdt det kortfattet i omklædningsrummet efterfølgende.
- Jeg har ikke sagt så meget til dem efter kampen, for det gør jeg altid dagen efter. Jeg har selvfølgelig sagt et par ord, men jeg gemmer resten til i morgen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min erfaring er, at man kan komme til at sige noget, som man kommer til at fortryde, fordi man er sur over kampens resultat.
- Vi har i de to seneste kampe vist den attitude, som jeg gerne vil se på banen, men sejrene mangler. Vi spiller godt, og vi skaber chancer, men vi kan godt score flere mål, siger Erik Hamrén til Discovery+.
Nederlaget betyder, at det nu ser endnu sværere ud for AaB i forhold til at komme op over stregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga



































